Kontakt os på 7023 6330

Lintrup & Norgart formidler salg for PKA af markant Frederiksberg-ejendom til HL Management for trecifret millionbeløb

 

Investerings- og ejendomsforvaltningsselskabet HL Management overtager midt i juletravlheden den 15. december for HLM FOND II den markante hjørneejendom beliggende på Falkoner Allé 55/Godthåbsvej 1. Ejendommen har et samlet bruttoareal på 4.961 m² og indeholder 42 boliglejemål, et erhvervslejemål udlejet til Danske Bank samt 49 parkeringspladser fordelt på kælder, gård og 1. sals parkeringsdæk. 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Sælger er pensionsselskabet PKA, som har betroet Lintrup & Norgart opgaven med at sælge ejendommen.

 

”Vi har været særdeles tilfredse med Lintrup & Norgarts indsats, hvor de trods coronakrise lykkedes med at identificere flere mulige købere til ejendommen og gennem en professionel salgsproces har bistået os med at afhænde ejendommen til det bedste bud både ift. pris og transaktionssikkerhed,” siger ejendomschef Nikolaj Stampe, PKA.

 

Salget er et eksempel på, at der stadig er en fornuftig aktivitet i transaktionsmarkedet, hvor Lintrup & Norgart fortsat øger sin markedsandel, også blandt de institutionelle aktører.

 

”Selvom vi gennem de seneste 4-5 år har solgt stadigt flere investeringsejendomme, så er det da med en vis stolthed, at vi har kunne bistå PKA med salget af denne ejendom. Det er jo en blåstempling at få et eksklusivt salgsmandat fra en velrenommeret pensionskasse af PKA’s kaliber – og en stor tilfredsstillelse så at løse opgaven for kunden", siger Stig Lintrup, Lintrup & Norgart.

 

For HL Management udgør erhvervelsen den første investering til HLM FOND II, som er etableret i 2020 og således er kommet godt i gang trods coronakrisen og et begrænset udbud af gode ejendomsaktiver.

 

”Her er tale om en gedigen og meget attraktivt beliggende ejendom, der er stort set fuldt udlejet, men fortsat rummer udviklingspotentialer, som netop er vores kompetence. Vi glæder os derfor til at overtage ejendommen og påbegynde arbejdet", siger indehaver og CEO Henrik Lid, HL Management.

 

Medieomtale:

 

EjendomsWatch skriver

Estate Media skriver

 


 

For yderligere info kontakt:

 

Ejendomschef Nikolaj Stampe, PKA:

Tlf. 3945 4558

 

CEO Henrik Lid, HL Management:

Tlf. 2488 4451

 

Stig Lintrup, Lintrup & Norgart – mobil 40 97 17 17

 


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.