Med udsigt til Søerne, Planetariet samt byens tage tilbydes 1.051 m² på 12. sal i ejendommen. Lejemålet er beliggende i Codanhus, som med sin karakteristiske vinklede facade, tårner sig op over byen.
Ankomst til lejemålet fra ejendommens præsentable foyer med bemandet reception i dagtimerne. Her er også venteområde, hvorfra en af de 4 elevatorer tager en direkte op til lejemålene. Der er naturligvis adgangskontrol til alle etager.
Lejemålet består af to store åbne kontormiljøer og med en god kombination af mødelokaler/telefonbokse med glasvægge. Tekøkken med god plads til at holde uformelle møder samt 4 toiletter. Der er installeret køl i lejemålet.
Endvidere er lokalerne beriget med en betagende mængde vinduespartier, som sikrer en uovertruffen udsigt over byen, næsten uanset hvor i lejemålet man befinder sig.
I ejendommens store atrium med ovenlysvinduer er der indrettet kaffelounge, mødecenter med lokaler i varierende størrelser og personalerestaurant, som er samlingspunkt for ejendommens brugere.
Fællesarealerne er indrettet i moderne ”new nordic” stil og med lyse materialer.
Der er indrettet stort fitnessrum i ejendommens underetage med styrketræningsområde, yoga-sal og cardiomaskiner. Der er desuden bad- og omklædningsfaciliteter.
Download brochure med priser og billeder