Historisk pakhus udlejet til kontorer på rekordtid
Med hjælp fra Lintrup & Norgart A/S fik Fokus Asset Management udlejet en stor kontorejendom i Glostrup på kort tid – trods høj tomgang i området.
I 2015 stod Jakob Veino, chef for udlejning i Fokus Asset Management, med lidt af en udfordring: Kosmetikfirmaet L’Oreal flyttede ud af en stor domicilejendom på 6.500 kvadratmeter på Stationsparken i Glostrup – en del af Københavns omegn, hvor hele 15 procent af kontorerne dengang stod tomme.
Men efter en ombygning lykkedes det i samarbejde med mæglerfirmaet Lintrup & Norgart på kun halvandet år at få fyldt hele bygningen, der fik navnet Hartmanns Pakhus. Fra sommeren 2018 har ejendommen været arbejdsplads for knap 300 mennesker hos fx boligselskabet Bo-Vest, Frida Forsikring og medicinalvirksomheden Biogen.
Lokalt var bygningen tidligere kendt som Marmorhuset, og mange forbandt den med L’Oreal. Fokus Asset Management valgte derfor at tydeliggøre bygningens historiske rødder – og at omdanne den til et effektivt flerbrugerhus, som mange virksomheder foretrækker i dag.
”Vi ville skabe en ny identitet for ejendommen og tog fat i det gamle navn efter frøgrosserer Hjalmar Hartmann, som opførte pakhuset for næsten 100 år siden. Lintrup & Norgarts grafiker, Zenia Ekdal, udarbejdede noget rigtig flot materiale og fandt fx nogle gamle fotos, så vi kunne fortælle historien om pakhuset,” beretter Jakob Veino.
Kombinationen af effektive, nyindrettede kontor-kvadratmeter og bygningens historie og atmosfære har haft bred appel – og de fælles faciliteter blev åbnet tidligere end sædvanligt for nye flerbruger-kontorhuse.
”Normalt åbner man først køkken og kantine, når et flerbrugerhus har fået en del lejere, men Lintrup & Norgart anbefalede, at vi hurtigt fik åbnet kantinen. På den måde kunne mulige lejere meget bedre se, hvilke fælles faciliteter de kunne få del i, og det var med til at trække lejere til,”
siger Jakob Veino fra Fokus Asset Management, der forvalter ejendommen for en række danske pensionskasser.
Udlejningen af Hartmanns Pakhus blev hos Lintrup & Norgart styret af partner Susan Hellner Lintrup i samarbejde med blandt andre associeret partner Pia Sloth Frandsen.
”Lintrup & Norgart har været gode til hele tiden at have fokus på ejendommen, og der har været et godt flow i fremvisningerne, som kom ret hurtigt i gang. Vi har haft et godt samarbejde, og vi er glade for, at Hartmanns Pakhus er blevet fuldt udlejet på relativt kort tid,”
siger Jakob Veino fra Fokus Asset Management.
Hartmanns Pakhus ligger tæt på motorvejsnettet, klos op ad Ring 3 og tæt på Glostrup Station med S-tog og en stribe buslinjer – om nogle år kommer der også letbane og regionaltog. Medarbejdere og kunder i bil kan bruge de 180 gratis p-pladser.
Det skriver medierne om udlejningen af Hartmanns Pakhus:
Hartmanns Pakhus
• Opført i 1919 for frøgrosserer Hjalmar Hartmann
• Senere brugt af Marmorhuset og af kosmetikfirmaet L’Oreal
• Totalrenoveret og omdannet til flerbrugerkontorhus 2015-16
• Bl.a. fælles personalerestaurant, møde-/konferencelokale og gårdhave
• Fra maj 2018 fuldt udlejet med knap 300 ansatte fordelt på 6.500 kvm
• Tæt ved Ring 3 og motorveje – 180 gratis p-pladser
• Tæt på Glostrup Station med S-tog og busser – og snart letbane og regionaltog
Kontaktoplysninger
Susan Hellner Lintrup
Tlf.: 22 30 10 90