Kontakt os på 7023 6330

Er du jurist eller advokat med erfaring inden for fast ejendom?

 

Lintrup & Norgart A/S er blandt Københavns største erhvervsmæglere, og vi søger nu en erfaren jurist med en skarp sans for ejendomshandler, erhvervslejeloven, KYC, m.m.

 

Du vil få ansvar for at sikre, at alle juridiske dokumenter, herunder lejekontrakter og købsaftaler, er grundigt udarbejdet og i overensstemmelse med lovgivningen, således at vores klienters interesser varetages professionelt og effektivt.

 

Som jurist hos os vil du få en meget central og markant rolle på tværs af vores team, hvor du skal håndtere alle juridiske facetter i en ejendomshandel og/eller i forbindelse med en erhvervsudlejning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du vil bl.a få ansvar for 

  • Udarbejdelse og forhandling af lejekontrakter i samarbejde med udlejningsteamet.
  • Gennemførsel af due diligence, besvarelse af Q&A, samt håndtering af komplekse dokumenter, herunder servitutter og plangrundlag, i forbindelse med ejendomssalg.
  • Udarbejdelse af købsaftaler og deltagelse i kundemøder og forhandlinger.
  • Ajourføring af paradigmer for lejekontrakter, købsaftaler, LOI m.m.
  • Sikring af opdateret og korrekt materiale fra sælgere og udlejere i forbindelse med ejendomshandler.
  • Overholdelse af GDPR og hvidvasklovens regler.
  • Diverse ad hoc-opgaver i samarbejde med vores adm. direktør.

Kvalifikationer

  • Uddannet jurist, eventuelt med advokatbaggrund.
  • Minimum 3 års erfaring med erhvervslejekontrakter, ejendomshandler og boligreguleringslovgivning.
  • Evne til at håndtere både juridiske og kommercielle aspekter i ejendomstransaktioner.
  • Du kender værdien af en god lejekontrakt, og kan forhandle en på egen hånd.
  • Du er en god forhandler.

 

Personlige egenskaber 

  • Teamspiller med evne til at opbygge og vedligeholde relationer.
  • Struktureret og detaljeorienteret med fokus på kvalitet.
  • Proaktiv og løsningsorienteret med et godt overblik.
  • Vi er en udpræget ”people business”, hvorfor du er stærk i relationer og er god med klientkontakt.

 

 

Hvad kan du forvente hos os?

Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor der er plads til initiativer og udvikling. Vi er partnerejet – og drevet, hvorfor aftrækket fra beslutning til handling er kort.

 

Vi er et mindre team på pt. 12 personer, der arbejder tæt sammen og nyder en uformel tone og dialog.

 

Vi bor på Jens Kofoeds gade 1, 1268 København K, og har nogle af byens flotteste kontorer. Vi tilbyder frokostordning, fleksible arbejdsrammer og sundhedsforsikring samt pension.

Løn efter kvalifikationer og erfaring.

 

Er det noget for dig? Så send en mail til Susan Hellner Lintrup, Partner, på sus@linor.dk med din motiverede ansøgning, CV og andre relevante dokumenter – Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det perfekte match.

 

Du bedes skrive ”Ansøgning jurist” i emnefeltet.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.