Kontakt os på 7023 6330

 

12.260 m² investeringsejendom på Islands Brygge

 

Pressemeddelelse
Den store kontorejendom Kigkurren 6 - 8 på Islands Brygge, som huser mere end 40 lejere, er købt af TG Partners II – en dansk ejendomsfond i Thylander Gruppen. Ejendommen er det sidste køb i fonden, som har i alt 8 ejendomme. 
 
Ejendommen har siden 1980 været ejet af Richard Sandmand, som er bosat i London. Lintrup & Norgart A/S og Richard Sandmand har haft et tæt samarbejde igennem 3½ år, hvor ejendommen er blevet udviklet med over 20 nye lejere. Blandt andre har verdens største stålproducent ArcelorMittal og Kombit (dansk IT-virksomhed, som er 100 % ejet af KL) valgt at leje sig ind i ejendommen. 
 
Målsætningen med samarbejdet har været at gøre ejendommen klar til salg gennem en fokuseret udlejningsindsats, hvor det er lykkedes at få de helt rigtige lejere ind i ejendommen.  
 
”Jeg har været involveret i ejendommens udvikling side 1972 og som ejer siden 1980. Jeg er nu 73 år gammel og vil gerne have mere fritid og har derfor valgt at sælge nu. 
 
Både udlejning og slutteligt salget af ejendommen har været i de bedste hænder hos Lintrup & Norgart A/S. Jeg har oplevet en helhjertet og kompetent indsats fra dem”, udtaler Richard Sandmand.
 
”Med salget af Kigkurren og bl.a. to andre store ejendomme for Koda og en del øvrige velbeliggende kontorejendomme i City inden for en kortere periode, har vi mærket en markant stigning i investorer, der kontakter os med interesse i velbeliggende ejendomme til kontor, detail og boligformål”, udtaler adm. direktør Stig Lintrup.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.