Lejemålet er under en gennemgribende istandsættelse og det er udlejers vision for lokalerne, at det rå og kreative miljø træder frem. Med fokus på et behageligt indeklima kommer der ny ventilation og køl med synlige installationer i loftet.
Lyse egetræsgulve, mødelokaler med sorte glasfronter og moderne LED lysarmaturer. Indretningen er fleksibel og effektiv med op til 36 arbejdspladser, mødelokaler og stillezoner, uformelle loungeområder, telefonbokse samt nyt køkken med spisepladser.
Alt i alt et kontorlejemål, som henvender sig til mange forskellige typer virksomheder, herunder arkitekter, reklamebureauer, IT-virksomheder mfl.
De store vinduer i lejemålet giver et fantastisk lysindfald og view udover Lyngby. Loftshøjde på over 3 meter giver i skøn rummelighed i lokalerne.
Der er let adgang til Helsingørmotorvejen fra lejemålet og med få min. gang til Lyngby Station hvorfra der mange buslinjer, er det nemt at komme til og fra lejemålet.
Parkeringskælder under ejendommen og elevator, som går direkte op til kontoret. Ligeledes er der også god mulighed for kundeparkering på parkeringspladsen ved siden af ejendommen. Det er muligt at købe månedskort til parkeringskælderen og tillige leje af faste parkeringspladser via aftale med Q-park.
PODIUM er kendetegnet ved at have Nordisk Film Biografer, POWER og flere shopping- og spisemuligheder, herunder den populære burgerkæde “Jaggers”. Med en central placering i Lyngby, lige ved Magasin og Lyngby Storcenter, er man tæt på alt.
Download brochure med priser og billeder