Kontakt os på 7023 6330

Gearhallen i Valby Maskinfabrik får ny lejer når succesfulde OOONO flytter ind i et af områdets mest spektakulære kontorlejemål  

 

 

Hvor der før blev samlet gearkasser, er der i dag 2.089 m² kontor i uovertruffen Brooklyn-stil, med alle lokalernes vigtige elementer fra FL Smiths storhedstid intakte. 

 

 

Særlig arkitektur og med facader i rødlige varme toner, gør området Valby Maskinfabrik til helt sit eget. Boliger og kontorer ligger side om side, flankeret af små pladser med bænke, forhaver og butikker. Et yderligere plus er såvel fælles kantine og p-kælder. Flere af kontorlejemålene har kant og imødekommer mange virksomheders ønske om, at kontoret skal understrege virksomhedens unikke identitet. 

 

Således understøtter ooonos nye kontor i Gearhallen den fart, som virksomheden skyder. Såvel i farve som stil, matcher lejemålet ooonos topmoderne produkt CO-DRIVER NO1, der er bilistens ideelle rejsekammerat. Den holder dig opdateret på, hvad end vejen bringer. Fra uforudsete forhindringer til fartkontroller. 

 

Gearhallen er opført i 1912 af FLSmidt. Her blev der samlet gearkasser, som fik de lange roterovne til at rotere – heraf navnet. 

 

Property og Asset Managervirksomheden Capital Investment står bag projektet og har for ny ejer udviklet og istandsat lejemålet, med sikker hånd. Lokalerne har kant og oser af maskulin eksklusivitet. Samtidig har man fx har bevaret en bule i en søjle og andre lidt selvironiske spor, fra dengang der var fabrik. Under renoveringen blev vigtige originale elementer fremelsket – som bl.a. søjlekonstruktionerne, der bidrager til den karakteristiske industrielle atmosfære. 

 

Lintrup & Norgart overtog udlejningen af det sidste ledige lejemål fra anden mægler og glæder sig sammen med Capital Investment over samarbejdet med OOONO, der flytter ind 1. marts 2022. 

 

 ”Vi blev begejstrede første gang vi så lejemålet. Der har været en del emner, som har haft behov for ca. halvdelen af de 2.089 m² kontor. Men både Capital Investment og vi syntes, at det ville være synd at dele lejemålet op. Den nye lejer har vækstplaner, så det passer perfekt. Sammen med Capital Investment har vi haft en yderst konstruktiv dialog med OOONO, som har god smag og sætter pris på lejemålets fine detaljer” siger Susan Lintrup, Partner i Lintrup & Norgart. 

 

CMO hos OOONO Nicklas Sørensen udtaler; ”Gearhallen er på mange måder et drømmematch. Vi har ledt efter et inspirerende kontormiljø tæt på København, hvor vi kan se os selv de næste mange år. Her har Gearhallen opfyldt alle vores krav, så vi glæder os meget til at flytte ind og takker for en god proces omkring lejemålet”. 

 


Hos udlejer er man meget tilfreds med udlejningen;

”Det er med stor glæde at vi kan byde OOONO velkommen som lejer i ejendommen, der nu er fuldt udlejet. Vi har været glade for det gode samarbejde omkring etablering af aftalen og håber at ooonos medarbejdere bliver glade for deres fremtidige virke i Gearhallen” siger Mikkel Skat Skov, COO hos Capital Investment. 

 

For yderligere information eller henvendelse i forbindelse med udlejningen - kontakt Susan Lintrup på:

Telefon: 2230 1090

Mail: sus@linor.dk

 

Du kan også se flere casestorys og referencer her

 


 

 


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.