Nyt ”Campus” til Østerbro International School i Hellerup
Den 5.448 m² store kontorejendom i Ryparkskvarteret får nyt liv – på meget mere end een måde… Den internationale skole ”Østerbro International School” er vokset ud af deres rammer på Præstøgade, og i august 2015, indvier de deres nye flotte skole på Rygårds Allé 131 i Hellerup. Inden da, vil den ældre rødstensejendom have fået nyt liv i form af en gennemgående modernisering og facaderenovering. Dermed kan elever og lærere efter sommerferien starte et nyt skoleår i flotte nye omgivelser.
Om Østerbro International School Østerbro International School er en privat non-profit skole. Skolen blev etableret i 2009 af en gruppe forældre til engelsk-sprogede børn bosat i København. I dag har skolen ca. 420 elever fra mange forskellige lande, og omfatter også tilbud til børn i 3-4 års alderen samt et ”efter-skole” program. Skolen som er ledet af rektor Nedzat Asanovski, er netop blevet optaget som IB World School. |